Key Account Manager - BehrentzMedia

Key Account Manager til online salg med drive & engagement

 

BehrentzMedia blev stiftet i 2007, og er et digitalt mediehus i positiv udvikling. Der arbejdes i en uformel tone, hvor humor er et naturligt element af hverdagen og hvor der vil være stor mulighed for at få opbygget en unik erfaring inden for den digitale mediebranche. Firmaet lever af salg og til at hjælpe med salget vil du få nogle af de skarpeste teknikere i branchen til at supportere dig. De to ejere af BehrentzMedia har mere end 40 års medie erfaring.

Jobbet:
Som Key Account Manager hos BehrentzMedia får du primært ansvaret for at opbygge og udvide din egen portefølje i forhold til direkte kunder. Du er en dygtig forhandler, der arbejder professionelt og som samtidig fremstår som en troværdig person, der overholder de aftaler, du indgår med kunderne. Sekundært vil du få ansvaret for direkte salg i forbindelse med partnerskabsaftaler, og her er nøglen til succes netop at udvise en professionel og troværdig arbejdsindsats overfor kunderne. Kunderne er både større og mindre kunder, og du får en tæt relation til kunderne.

Kandidaten:
• Du kan professionelt håndtere onlinesalg.
• Du kan udarbejde skriftlige tilbud ud fra de overordnede skabeloner der foreligger.
• Du kan sikre hurtigt respons til kunderne – både telefonisk samt pr. mail.
• Du kan sikre godt købmandskab i forhandlingssituationer.
• Du er vant til at arbejde med tal, og har evner for dette.
• Du har gode kommunikationsevner.
• Du er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken.

Dine personlige kompetencer:
• Du er en teamplayer og du arbejder struktureret med dine arbejdsopgaver.
• Du er resultatorienteret.
• Du har en konkurrenceorienteret profil.
• Du er altid klar til at yde en ekstra indsats og du støtter op om nye og nuværende kollegaer
• Du udstråler personlig autoritet og overblik.
• Det er en fordel hvis du har erfaring med online salg og kendskab til CPM, eCPM, CTR.
• Du bidrager med en positiv holdning til afdelingen.
• Du har kørekort, og adgang til egen bil.

Søg stillingen:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alice Sabroe hos Sabroe Selection på tlf. 7023 8360. Stillingen søges via vores hjemmeside www.sabroe-selection.dk, registrer cv, hvor du skal indtaste dine stamdata samt vedlægge din ansøgning og cv i pdf-format. Ansøgningerne behandles i den rækkefølge de modtages. Mærk ansøgningen: Job nr. 2554

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Søg stillingen via CV-registreringen her


Uopfordrede ansøgninger
Sabroe Selection modtager gerne uopfordrede ansøgninger og CV'er til emnebanken, idet mange stillinger ikke vil blive annonceret. Alle ansøgninger og CV'er registreres her